7. Sammenlignende labyrint-eksempler
Vi stiller os den opgave at få tildelt en labyrint-plads med givne ydre mål. Vi skal så finde og tilpasse en labyrint af hver af de klassiske typer til denne plads: troja, roma, og chartres.
Pladsstørrelse
Der vælges kvadratiske pladser på 10 x 10 m, 15 x 15 m, 20 x 20 m, samt en cirkel-plads på 18 m i diameter. Fra banemidte til banemidte er der 1 m i denne betragtning. På tegningerne er 1 tern = 1 x 1 m.
Ved andre vilkårlige banebredder betyder 10 kvadrat 10 brutto banebredder.
Samtlige labyrinter er generelt tegnet med hele tern, hvilket er en labyrint-regel for roma. Men chartres kan med fordel ved nogle symmetrilinier tilpasses i banelængder med ½ tern uden at bryde dets labyrintregel, og det er gjort her.
De 3 typer labyrinter har hver deres optimale mål, men de skal her alle 3 tilpasses de givne mål.
Troja 1 har tværmål 7, troja 2 har tværmål 15, troja 3 har tværmål 23. Troja 2 og troja 3 skal ”strækkes” lidt for at blive til kvadrater. For at tilpasse troja med tværmål 10, 20, og 18 kan der så tilføjes blindgange og flervejsgange, midterpladsen kan udvides eller få en spiral-afslutning.
Roma har nogle let anvendelige kvadratmål: 5, 9, 13, 17, 21, 25 osv. som det ses af oversigten for 4. kvadrant og for 1 – 3 kvadrant også de mellemliggende ulige tal. Så for 10, 15, 20, og 18, må der tilpasses, og det kan være noget vanskeligt med roma. Desuden kan man ikke for alle løsninger uden videre ændre et roma kvadrat til en roma cirkel labyrint.
Chartres udformes ens i kvadrat og cirkel. Fra kvadrat 12 (= fx ch5) og op er der løsninger til alle størrelser, men der er dog forskel på det kunstneriske ”chartres udtryk”.
Rektangulær form: Troja og Chartres kan uden videre ”strækkes” til rektangulær form, mens det for nogle mål kan involvere noget ”pusle-arbejde” for roma.
De 3 labyrint-typer har forskelligt kunstnerisk udseende:
Troja har lange 360° baner og i nogle tilfælde vil det give for lidt mosaik-agtig udsmykning ved fx en flisebelægning af en plads og i andre tilfælde vil netop denne stil passe ind i den omgivende arkitektur. Desuden er der en stærk historisk kultisk værdi og dragende mystik over denne meget gamle labyrint, også for andre end labyrintologer.
Chartres har 90° og 180° baner i et symmetrisk mønster af ”tunger”.
Roma har de mest mosaik-agtige muligheder for gangforløb, således at mange ofte ikke umiddelbart vil tænke over at belægningsmønstret på en plads er en labyrint.
Symboler og mål
Se afsnittet om labyrinter i roma stil.
Indholdsfortegnelse for figurer
Fig.
e5: Troja labyrinter rettet ud
Fig. e1. Kvadrat 10
Labyrinter 10 kvadrat store: 1 stk. troja, 3 stk. roma, 1 stk. chartres.
Troja: der er benyttet troja 1 (= 7 kvadrat stor) med en blindgang (+ 2) samt ½ spiral i midten (+ 1) for at få en størrelse på 10 kvadrat. Ved indgangen til venstre kan der fx være en kort blindgang.
Roma: 10 er et lige tal så radiær-banerne i midter-kvadrantlinierne bliver lidt forskudt fra midten.
Chartres: kun chartres 3 er lille nok til 10 kvadrat og den må så gives en midterplads på 4 x 4. (Hvis man bryder chartres reglerne kan man afslutte med en 360° spiral for at få en midterplads på 2 x 2). Chartres labyrinter kan nemt strækkes til rektangulær form. Det er ikke altid helt enkelt for roma labyrinter.
Fig. e2: Kvadrat 15
Labyrinter 15 kvadrat store.
Troja: dette mål passer netop med den legendariske troja 2 labyrint = Pylos labyrint fra år -1200. Dog er labyrinten her udvidet (strakt) med 1 ved midten for at ændre målet fra 14 x 15 til 15 x 15. Troja labyrinten er lidt skæv fra højre til venstre side ved indgangen. Hvis denne skævhed ikke kan passes ind i udseendet for labyrintpladsen kan dette rettes ved enten at have en kort blindgang her, eller ved at flytte labyrintens indgang til hjørnet til venstre.
Roma med 2 eksempler: Detail B har både indgang og udgang ved udvendig kant og består af 4 ens kvadranter med den simpleste bølgefigur (bølgefigur B), hvor man langsomt nærmer sig ”det farlige midtpunkt med uhyggen” og skynder sig hurtigt bort igen ud af radiær-banen 4 gange. Detail C har slutmål på midterpladsen, som i denne labyrint er det eftertragtede sted.
Chartres: En chartres 6 (dvs. 6 baner fra midterpladsen og ud) med 3 x 3 midterplads passer med 15 kvadrat.
Det ses at troja labyrinten viser det mest rolige billede med lange og lige baner, og roma labyrinten viser det mest spraglede billede.
Fig. e3: Kvadrat 20
Labyrinter 20 kvadrat store.
Troja: der er valgt troja 2 (= 15 stor) med en blindgang (+ 2) og en flervejsgang (+ 2) samt en udvidelse af midterpladsen (+ 1), i alt 20.
Roma: Si20 her er tildannet ud fra Si21-1rp11-1 i fig. r9 som følger bølgeform E og H.
Chartres: der er valgt en ch8 flervejs labyrint med 4 x 4 midterplads.
Fig. e4: Cirkel 18
Cirkel labyrinter 18 stor, dvs. ydre diameter = 18.
Troja: der er valgt en troja 2 (= 15 stor) med en blindgang (+ 2) og udvidet midterplads (+ 1).
Roma: der er benyttet Si17-1rp9-1 som er udvidet og modificeret idet der er givet større midterplads. (Disse runde labyrinter bør nok tegnes lidt pænere).
Chartres: dette er et velegnet mål til chartres og vi benytter ch8E med smukke symmetriforhold i de 4 kvadrantlinier.
Fig. e5: Troja
labyrinter rettet ud
De 4 troja labyrinter fra fig. e1, e2, e3, e4 har her fået rettet deres karakteristiske skævhed i indgangssiden fra højre til venstre side ved at ”strække” venstre side lidt, som vist i fig. tr8 i afsnit 2.
Indhold af øvrige afsnit:
5 Chartres Labyrinten i Chartres